Digt,  Kortprosa,  Poema

Diagnostarium

Diagnostarium for det herskende segment

Demofobi: 
angst for det uforudsigelige og uregerlige ved det egentlige menneske

Forsamlingsfobi:
angst for at mennesker, når de er i stue og forsamling sammen, udveksler meninger

Ytringsfobi:
angst for at mennesker skal ytre sig på tværs og på trods af det forudsigelige og regerlige

Uafhængighedsfobi:
angst for at mennesker opdager, at de ikke har brug for godkendelse fra Staten for at leve

Individufobi:
angst for at mennesker træder ud af massen og fremstår som et non-divid, en udelelig enhed

Organofobi:
angst for menneskelige fællesskaber, familier, foreninger, nationer, der ikke er dannet af Staten

Psykofobi:
angst for at mennesker har en sjæl, en indre styrke, en emotionskraft, en uantastelig integritet

Infofobi:
angst for egentlig viden og forståelse af sammenhænge blandt mennesker

Historifobi:
angst for, at mennesker fortæller deres egen historie og ikke den ønskede historie

Kailofobi:
angst for menneskelig sundhed, livsenergi, immunforsvar og overlevelseskraft

Handlingsfobi:
angst for at mennesker handler på viden og sætter organiseret handlingslammelse fra bestillingen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.