Digt,  Poema

Notre Dame

Notre Dame

Der stiger hvid røg op fra taget, ikke sort røg som burde være tilfældet.
Ilden brænder ikke som et bål men gløder som brændpunktet i en svejseflamme.
Glem alt om defekte installationer eller byggearbejdersjusk –
vi taler om et af Verdenskulturens ultimative monumenter med tilsvarende sikkerhed.

Dette er ikke en brand, det er en luciferisk stikflamme i en hitech-ovn.
Dette er ikke et uheld eller et tilfælde. Hvad er det så?

Nedbrændingen af taget på Notre Dame er et højsymbolsk angreb på Vestlig kultur.

Der er intet tilfældigt over hændelsen. Ligesom der ikke var noget tilfældigt over sænkningen af tårnene i Wall Street. Har Notre Dame ikke to tårne?
Der var intet tilfældigt over afbrændingen af skovene i Californien.

Vor Frue brænder synkront med moskeen på Tempelbjerget – et hint om brandstifteren. De dansede i gaderne dengang, danser brandstifterne også i præsidentens palads i dag?

Råbekammeret

De kalder det medier. Man skulle tro, at der var tale om kanalisering af døde sjæle akkompagneret af dansende glas på bordet i lummerkammeret for nedrullede velourgardiner – wiwiiiii din afdøde kat har et vigtigt budskab til dig fra det hinsides.

De kalder dem sociale. Man skulle mene, at der var tale om en simuleret familiesammenkomst af ånder fra skyen, digitale poltergeister, virtuelle vennekåber, fake-familiære forekomster af spiritistisk spyware.

De kalder det for netværk. Man kunne få den tanke, at det var hønsenetværk til indhegning af sociale forekomster opsat til lejligheden, så de kaglende og galende høns og haner holder sig indenfor hegnet inden den store plukning.

Måske alligevel

Måske det er udenfor vores rækkevidde at befale over livsformerne på Jorden, omend de indbildske bilder sig det ind i berusede anfald af indbildskhed.

Men det ikke udenfor vores rækkevidde at beundre solens første stråler i horisonten over et tæppe af dis og dug og øer af træer og skabe en ny lyssætning til hvert øjeblik af denne Jordens og Livets genskabelse.

Måske er det udenfor vor nuværende potentiale at skabe fred blandt mennesker, omend de længselsfulde og oprigtige sigter efter månen og ber til stjernerne.

Men freden har aldrig været fraværende, for blot et minuts stilhed i selskab med havets bølger og skovens træer med volumenknappen i bund er nok til at forsikre os om dens evige og ukuelige tilstedeværelse.

Måske kan vi ikke forhindre denne brandstiftelse af menneskenes verden, de store biblioteker, tårnene af glas og stål, katedralens kuppel, bilerne i sidegaderne, oliefelterne, ørkenbyerne og stakkene af bøger på torvet.

Men ingen skal hindre os i at tale om det, selvom de brænder alle bøger, og ingen skal hindre os i at anklage brandstifterne i tavshed, selvom de forbyder al tale.

Har du noget at skulle ha sagt?

Jeg ved, hvad du tænker.

Noget i stil med: skal du være flabet, skal du være næsvis, skal du provokere, tror du, at du er noget, hører jeg en loppe gø, skal du oven i købet ha en på siden af hovedet?

Helt forkert. Jeg tænker på, om du egentlig vil noget med den gylp, du lige kom med, om der er noget hjemme deroppe, om du har noget på hjerte, om der ligger en mening bag, og taler vi om en dannet mening? Så hvad har du at skulle have sagt?

Fugleøen

Der er travlhed i hækkene og træerne for tiden.
Ind imellem er det som Kastrup lufthavn for fjerede væsener.

Tag ikke fejl af den undselige gråsenollike når et dusin af slagsen har værtshusslagsmål.
Tårnfalken tager sine ture for at skaffe mad og mus til redekassen i birketræet.
Dens nærmeste nabo i kassen på gavlen er et par diskrete natugler.

Operakoncerten sørger solsort, musvit og gærdesmutte for.
Svalerne er just ankommet til naboens lade, hvor den skider ham i hovedet.
Enkelte flokke af gæs har valgt at bryde ud af de store tusindtalsflokke.

Fra mit udsigtstårn kan jeg se flokkene af svaner i bugten.
Hvis jeg er heldig får jeg den lokale havørn i kikkerten – vogt jer, I blishøns!
De to fede skovduer på altangelænderet generer sig ikke for en animalistisk pornofilm.

En intelligent og observant krage har indtaget toppen af mit birketræ.
Lyden af et antikt automobilhorn fortæller mig, at fasanen er der.
I morges var jeg heldig af se rødkælken på min vinduesgesims.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.