Digt,  Kortprosa,  Poema

Og så var det, jeg tænkte

Og så var det jeg tænkte:
Nu taler de om varianten.
Altså en variant af den sorte død
just præcist hvor det begyndte at gå op for folk,
at den sorte død nok ikke var så sortedødelig,
som de sagde.

Så var det også jeg tænkte:
om ikke den dér variant ankom just som kaldet
til at køre køretøjet rundt i rundkørslen endnu en gang
netop på det tidspunkt, hvor der gik hul i dæmningen,
og det slap ud, at der var nogen, der havde fiflet lidt med biokemi
i et laboratorium.

Så tænkte jeg dernæst:
Gad så lige vide, hvor varianten kom fra,
og hvad var dens variationsafsæt?
Og så var det jo, jeg kom i tanker om nobelpristageren i medicin,
der tog bladet fra munden og tudede i hornet og fortalte,
at det jo skyldes substansen.

Men så tænkte jeg på manden, der opfandt substansen,
altså den, de putter ind i nålen,
og som brugte mærkelige ord som spike protein,
og som sagde, at der var her, det gik helt galt,
for substansen ville få kroppen til at sprøjte varianter ud
så immunforsvaret ville blive dovent.

Hvis jeg lige tænker den tanke videre,
så lyder det ikke som en helt god ide,
hvis vores kæreste eje og ultimative livsskjold
mod biologiens intrigante indtrængen
går hen og bliver dovent
og laver en stand-down-operation.

Altså bare en tanke:
Det kunne vel ikke tænkes,
at der var nogle skidte knægte og kællinger
et sted derude-deroppe i styresystemet,
der uden erklæring havde erklæret krig
mod menneskehedens immunforsvar?

Ja, man kunne endog tænke sig:
at de havde en udrulningsplan,
som de siger derude i BigBusiness,
en implementeringsstrategi, en marketingsfilosofi,
baseret på markedsundsøgelser af graden af menneskelig mørnelse, mathed, medicineret modløshed og mistrivsel.

Det er sikkert bare en tanke.

*

Lægeløfter hedder også den hippokratiske ed.
Hyppocrate på engelsk betyder en hykler.

Et par spørgsmål til den danske lægestand:
Har I hørt om en tingest, der hedder immunforsvaret?
Nå, det har I trods alt, og var det så 2. eller 3. semester på studiet, og høhø det er jo længe siden.

Men var det ikke en ide, at I beskæftigede jer lidt mere med denne tingest og dens fornemme potentialer i stedet for at ytre jer dagligt til fordel for en industri, der ser det som deres fornemste interesse at nedbryde tingesten og erstatte den med en kunstig-hybrid tingest, hvis formål er at skaffe betalende kunder i butikken, mens de skaffer sig af med kunder, hvis betalingspotentiale ikke skønnes fremtidssikret?

Kan I huske, da I aflagde lægeløftet?
Hvad var det lige der stod i den hippokratiske ed om ‘ikke at gøre skade’?
Nåja, høhø-igen, det var jo bare en formalitet i det 20 år lange studie frem mod en fastansættelse. Det var noget, I sprang over lissom det, der står med småt i en købsaftale eller forsikringspolice.

Har I hørt om noget, der kaldes informeret samtykke?
Ja det er sådan noget billigt bras som at være professionelt forpligtet til at oplyse patienter og borgere om lige præcis, hvad I anbefaler at pumpe ind i deres krop.
Og hvis en patient-borger skulle være så næsvis at spørge ind til varedeklarationen, så høhø – det ved vi sgu da ikke, og vi er også f…… ligeglade.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.