Kortprosa,  Poema

Sange fra underetagen – 5. sang

Hvad siger du mere, min ven? Verden er blevet underlig tavs.
Eller rettere, larmen har fortonet sig til det fjerne, et akustisk reverb.
Der er nogen, der har skruet ned for højttalerne, forstærkerdelen er jammet,
vi skulle da nødigt blive forstyrret af lyden af vrede, råbende stemmer
af millionernes mylder manifesterende mishag mod magtens misbrug.

Jeg forstår, hvad du tænker, eller rettere: jeg tror, jeg forstår det.
Vil millionernes mylder finde et fælles fodfæste,
eller vil DE og dermed VI endnu engang lade os sønderbombe i splittelse?

Jeg føler med dig, min ven, hvis dette overhovedet er muligt.

De siger, at der findes en følelsernes intelligens.
Jeg siger, hvad skal vi med al den udspekulerede intelligens, 
hvis højintelligente psykopater styrer verden?

Jeg hører banken på vandrørene, der slipper lyde op fra kælderetagen.
De fortabte sjæle råber op til os gennem historiens nedløbsrør:
Så hold dog for høvlan op med at begå de samme fejltagelser, 
der sendte os ad Helvede, ad Limbo og Skærsild til,
den store parkeringsplads for forførte sjæle på rehabiliteringsophold!

Bank-bank, mens jeg sidder og skriver dette, banker det på min dør.
To venlige mænd fra det lille lokale vandværk vil gerne aflæse mit vand.
Jeg har ikke selv aflæst mit vand pga personbeskyttelse, sorry for that.
Den ældre af de to mænd er udstyret med to træben – altså seriøst!
Jeg siger: Det er godt gået. Han svarer: Jeg øver mig hver dag.
Jeg siger: Hvornår mistede du dine ben? Han svarer: for seks år siden.
Forestil dig at få savet begge ben af og få indsat et par stoleben i stedet.

Jeg hører på vandværket og vandrørene, at de har tænkt sig at skrue ned for vandet.
De har tænkt sig at skabe en kunstig krise af mangel på vand og mad.
Vores oplevelse af afsavn er deres installation af kom-til-far-og-mor.
Der ligger lige nu skibe udfor havnene i Europa fulde af last, der ikke bliver aflastet.
Nogen har givet havnekontoret i Rotterdam besked på, at de ikke må aflaste.
Tilstanden af mangel er tænkt som forlængelse af den operationelle nedlukning.
Min ven, hvis jeg var dig, så ville jeg sørge for,
at dit lager er fyldt op, for det kan lige pludselig blive meget grimt
som en by i Koldkrigens Østblok med køer og tomme hylder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.