Digt,  Kortprosa,  Poema

Verbalmisbrug

Verbalmisbrug

Emnet er en meget høj bygning. 
Vi har kun givet os selv en tur i elevatoren mellem 1-15. etage med stop undervejs. 

Vi stiger på i nederste etage, og døren lukker sig
Vi lever i en verbal misbrugskultur. Vi færdes blandt storproducenter af nysprog. At producenterne producerer og distribuerer er én ting. At vi forbruger, er en anden. Vi er blevet med-misbrugere.

1. etage
Et misbrugt og forfalsket sprog er som historieforfalskning.
Hvis vi ikke længere kender ordenes ophav og sande betydning, er vi fortabte.

2. etage
Sproget misbruges til at gøre folk frygtsomme, skyldige og skamfulde. Du vil da ikke være skyldig i, at … vil du vel? Du skulle måske skamme dig. Pas du bare på, at …

3. etage
Sproget misbruges til at gøre folk mindre, end de er.
Du skal ikke tro, at du er noget eller har noget at skulle have sagt.

4. etage
Sproget misbruges til at lukke munden på folk.
Du skal ikke tro, at du kan efterspørge sammenhænge, for så er du en konspirationsteroretiker.

5. etage
Sproget misbruges til at kaste fortryllelser efter folk. De kalder det også for gaslighting.
Nej-nej, der er da ingen der har gjort, det må være noget, der foregår inde i hovedet på dig.

6. etage
Sproget misbrugres til udstøde dets egne ord, ligesom mennesker bliver udstødt. De store ord bliver cancelled. Der findes ikke længere sandhed, ære, dyd, godt eller ondt, køn, race, tradition, Gud, Kosmos, meningsfuldhed, samvittighed, arv, erfaring, bevidsthed – ifølge misbrugerne.

7. etage
Sproget misbruges til at bygge skranker for skrankepaverne. Magtsprog, kancelisprog, lægelatin, teknokratsprog, business-managementsprog, juridisk-okkult sprog eller politisk tågesnak.

8. etage
Sproget misbruges til at afstumpe virkeligheden. Soundbites, streetsmart, txt-meddelelsessprog, gangsta-rap, journalistisk poptale, politisk peptale, pandemistisk paptale, spædbørnssnak for voksne.

9. etage
Sproget misbruges til falsk retorik fyldt med falske logikker.
Morlille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve, ergo er morlille en sten. 

10. etage
Sproget misbruges, når den feje og dumme ønsker at skjule sig. Et glat lag af pseudovidenskabeligt mumbo-jumbo, som ingen forstår en pind af – inklusive ophavsmanden.

11. etage
Sproget misbruges, når præsteskabet ønsker at hylde sig i salvelsesfuld godhed.
Det er jo altsammen for jeres egen skyld, små venner. Siger hykleren.

12. etage
Sproget misbruges til at lyve. Der er den lodrette løgn. Så er der den halve sandhed, hvor det vigtige er udeladt. Så er den forvredne sandhed, hvor stort er gjort små, og småt gjort kæmpestort. Og så er der forbrugerløgnen, som folk ikke aner kommer ud af kæften på dem.
Den dårlige nyhed er: Forbrugeren af løgnen er lige så god som formidleren og fabrikanten af løgnen.

13. etage
Sproget misbruges til at lulle dig i søvn. Efter et par timer i sofaen foran dummer-flimmeren, er din hjerne som selvdød vingummi i gele. Der lyder en dyb snorken fra et ukendt sted nede mellem hynderne.

14. etage
Sproget misbruges til at tilsvine folk. Den eneste formildende omstændighed er, at du i stedet for tallerkener, stole og mere dødelige effekter får en gang verbalt lokumsvand i synet.

15. etage
Sproget misbruges til smiger, indyndelse, forførelse, falske løfter, selvros, bortforklaringer og omskrivning af virkeligheden. Barack Obama har lige skrevet en bog på 800 sider fuld af den slags.

Fortalelsen

Den kommer, når man mindst venter den. 
Den er en smutter. På en måde, på en måde ikke.
For den måtte komme, og den kommer af, at man prøver for hårdt.
Altså prøver for hårdt på ikke at prøve. 
Når man kræmmer på en hemmelighed, så slipper den ud i sprækken.

Hvordan var det nu med den epidemilov?
Blev den punket og pushet igennem?
Eller var den alligevel så tydeligt fascistoid, at de blev grebet i det?
Ja, jeg kan snart ikke holde styr på det længere.

Uanset hvad. 
Jeg husker i hvert fald én bestemt formulering.
Og det er her, man ikke skal sove i timen, tænker jeg.
Man skal kende fortalelsen på dens særlige stank
i form af en lille men koncentreret lummerfis, der slipper ud forneden
af sprækken – ffft!

Hvordan var det nu, de formulerede det?
Altså i det dér lovforslag.
Var det ikke noget i stil med:
at nu kunne ministeren, du ved ham den blegskaldede,
eller en af hans efterfølgere efter fyringesrunden
beordre tilbageholdelse og tvangsinjicering af personer,
der formodedes at være smittet med en ‘samfundskritisk sygdom’!?

Altså ‘formodedes’, den er slem nok i sig selv, men hvad var det, de kaldte den der sygdom?
Der var den s’gu! Fortalelsen.
Når man først har fået øje på den, kan man ikke-ikke får øje på den igen.

Og så var det jo, at et par brikker faldt på plads,
for hvad var det, en anden blegskaldet apparatjik fortalte 
på en nyhedskonference for udvalgte interesserede,
hvilket senere lækkede til offentligheden
… jeg kan desværre ikke bringe linket, for så kommer tankepolitiet,
men du finder det derude, hvis du leder,
… nåmen en af de teknokratiske under-skødehunde derovre
i den femkantede bygning, de kalder for forsvarsministeriet i United Bluff, stillede sig op og sagde, at nu var de kommet op med et fluidum, der var testet på x-antal menneskerotter, og som kunne få en eventuel samfundsskadelig person, du ved sådan en, der formodes … der var den igen: formodes at gå og pønse på et-og-andet, til ikke at pønse længere.

Så hvad er det i virkeligheden, at den blegskaldede minister i det blegskaldede ministerium selv går og pønser på? Er det ikke noget med et fluidum, som vi efter et års heste-hundekur må formodes at være tilstrækkeligt møre til at lade os injicere med? Og som både indeholder det ene og det andet og det 72-sindstyvende, hvoraf en af disse -tyvende hemmelige ingredienser, som de ikke er meget for at deklarere … jeg mener, det er jo ikke skinkesalat fra Brugsen vel, høhø, så det er vi jo undtaget for at deklarere ikke sandt høhø-igen … altså en af disse tilsætningsstoffer er netop noget helt nyt og nydeligt nano-noget, der bla kan sådan noget med at få folk til at holde op med at pønse. Hvad var det, de kaldte det, derovre i den femkantede bygning? Fun…etellerandet.vax, som i sjov, som om det var sjovt.

Er det så overhovedet fortalelser, tænker man ved sig selv, mens man går og småpønser?
Eller er det bare oplysning til borgerne fra borgherren – gennem sprækken? https://www.youtube.com/embed/8AHCfZTRGiI?feature=oembed

Den moralske fortælling

Hvornår kom den i uføre?
Hvornår blev den umoderne og ukorrekt?
Hvornår var det, de afskaffede den?

Stort set al litteratur før 1950 har et element af moralsk opbyggelighed.
Alle de klassiske romaner har en moralsk pointe.
Alle græske tragedier og komedier er moralske menneskelige dramaer.
Shakespeare (hvem det så end var), Molliére og Holberg er dybt moralske.
Alle eventyr er moraliserende.

Nihilismen aka postmodernismen var ikke slået igennem.
Det kristne grundlag for den vestlige kultur var endnu ikke blevet udvasket og fornægtet.
Det er ligegyldigt, om er kristen eller ej, Dette  ER den vestlige kultur.

Alle de store forfattere var moralister: Goethe, H.C. Andersen, Dostojevsky, Thomas Mann.
Alle klassikerne er moralske fortællinger: 1001 Nats Fortællinger, Chaucer’s Canterbury Tales, Dante’s Den Guddommelige Komedie, Cervantes’ Don Quixote, Æsop’s Fabler, Stevenson’s Skatteøen, Tolstoy’s Krig og Fred.

Det skal ikke forstås, som at man sidder med den moralske pegefinger over nakken hele tiden. Men moral er indbygget som et helt nødvendigt element for at skabe den store fortælling. 

Og så skete det BUM! for så startede indflyvningen til postmodernismen, hvor den store fortælling blev erklæret for død. Moraliteten blev politiseret og militariseret. Der blev talt åbenlyst om moralens afskaffelse i politisk ny-korrekte kredse. Når man afskaffer sit moralske kompas, og når moral/etik bliver dæmoniseret via en vifte af latterliggørelse og nedgørelse, så intræffer nihilismen, alting-og-intet-gyldigheden. 

Den moralske fortælling blev ugyldiggjort, fordi nogen ønskede at begå en amoralsk forbrydelse mod menneskeheden. Den slags forbrydelser starter altid med et verbalt misbrug. Vi lever nu en verbal misbrugskultur, hvor det gode er blevet ondt, og det onde er blevet godt. De har dekonstrueret begreberne og hængt dem med halen i vejret og hovedet i mudderet. Misbrugerne har relativeret godt og ondt, sandt og falsk, for så kan ingen stille dem til ansvar for ondskab og falskhed, mener de selv.

Amoral og uetisk handling har en konsekvens. Grækerne lærte os om hybris-nemesis. Kristendommen lærte os om synd og fortabelse. Den vediske kultur lærte os om karma og dharma. Don Juan lærte os om, at forføreren står for fald. Dostojevsky lærte os om Forbrydelse og straf

Men så kom Aleister Crowley og omegn og lærte os, at du kan gøre, hvad du vil, og at det ingen konsekvenser får. Hans endeligt vidner om, at han havde undervurderet konsekvenserne af konsekvensløshed. De tog ham bogstavelig, og i kølvandet ankom sex-drugs-&-rock’n’roll og hippiekulturen, der udlevede konsekvensløsheden … og døde unge og udbrændte. 68’erne gav etablissementets ‘pegefingermoral’ f-fingeren og endte uden moralsk kompas. Deres børnebørn render nu rundt på gaderne i USA og smadrer butiksruder i frustration over det udeblevne Utopia. Og fordi, deres ideologiske pushere har fortalt dem, at det er det, de skal gøre, for at være medlem af the tribe.

Det var åbenbart meningen, at den moralske fortælling skulle ramme bunden, før det gik op for folk, hvad de var blevet frataget. Vi ser den nu på vej tilbage fra sit eksil. 
Det var åbenbart meningen, at vi skulle lide skibsbrud i åben sø, før vi fandt kompasset frem igen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.